Børns Bogvenner udspringer af frivilligforeningen 2200 Godnathistorier, som var en prisbelønnet højtlæserforening, der arrangerede bogfester og læste op for børn og ældre på Nørrebro. Fra 2022 er Børns Bogvenner en selvstændig forening.
Foreningens formål er at sprede læseglæde i udsatte boligområder på en ny og mere direkte måde ved at etablere længerevarende bogvenskaber mellem frivillige besøgsvenner og trængte børnefamilier.
Bogvennernes opgave bliver:
– at skabe en relation til børnene med afsæt i hyggelige højtlæsningsoplevelser
– at sidemandsoplære forældrene ved at inspirere til lystlæsning i hjemmet
– at bringe appellerende bøger til børnene
Med dette tilbud styrker vi børnenes sprogkundskaber, litteraturkendskab, selvværd, trivsel, tilknytning og læselyst.
Projektets første indsatsområde er et boligområde på regeringens såkaldte ghettoliste under navnet Vores Kvarter. Kvarteret understøttes af en boligsocial helhedsplan kaldet Sigynsgade. Kvarteret bliver ikke særligt rammende også kaldt for både Aldersrogadekvarteret og Den Grønne Trekant. Vi kalder det kort og godt Vores Kvarter!
Alt for mange børn i Vores Kvarter får ikke de samme livschancer og muligheder som deres jævnaldrende i mindre belastede boligområder. De vokser op i bogfattige hjem med socioøkonomiske udfordringer. Mange af forældrene har fx mangelfulde danskkundskaber, og der er ofte få ressourcer i familierne til sprog- og videnstimulering eller mangel på tid til at samtale med det enkelte barn i ro og mag. Disse børn er allerede inden skolestart sat bagud i forhold til deres jævnaldrende ift. sproglige kompetencer, koncentrationsevne, billeddannelse, begrebsforståelse og læsekultur. Forskning viser, at mange af dem, der har vanskeligheder ifm. skolestart, kan opleve mistrivsel, der sætter alvorlige spor igennem resten af deres tilværelse.
”Sprogvurderinger i folkeskolernes 0-klasser viser, at Nørrebro/Bispebjerg desværre har den ærgerlige rekord af børn, som scorer lavest i sprogvurderingerne. Det peger desværre på, at vores daginstitutioner ikke får løftet børnenes sproglige udvikling optimalt, på trods af den store indsats som alle institutionerne yder i forhold til dette arbejde. Her kan peges på, at især forældreinddragelsen er vigtig for, at det kommer til at lykkes. Mange forældre er ikke klar over de forventninger, der er til barnets udvikling i daginstitutioner og skoler, og har brug for nogle, der kan pege dem i den retning, som skal til for at børnene udvikles optimalt.
Det kan Børns Bogvenner være med til at ændre på. En fast person, der frivilligt kommer i hjemmet, kan være med til at tale med forældrene om, og give små ideer til, hvordan de kan hjælpe deres barns udvikling både med sprog i forhold til læsning men også med mange andre ting fx brug af legetøj, at skabe rammer for barnet, at se barnets perspektiver, hvad betyder det at gå i fritidshjem, og hvordan organiserer man omkring lektielæsning og kan man støtte sit barns læring – hvis man ikke selv er så god til dansk og meget mere. Alt dette er små muligheder for at kunne ændre på små ting – som til sammen kan have stor betydning for børnenes muligheder for at klare sig i skolen. Hvis der kan skabes bedre og bredere broer for samarbejdet mellem institutionernes sprogarbejde og den uformelle læring i hjemmene – ville det komme børnene til gode i mange år derefter.”
Malene Karen Meyer, Sprogvejleder i Københavns Kommune, Del af Børns Bogvenner’s Advisory Board
Med projektet Børns Bogvenner tilbyder vi børn med sprogvanskeligheder et ’læseløft’ igennem:
- Faste besøg af en frivillig bogven, der hver 14. dag læser op i hjemmet og medbringer boggaver og biblioteksbøger.
- Uddeling af bogposer med gratis bøger, spil og skriveredskaber til udsatte børn via vores samarbejdsinstitutioner og -partnere.
- Mobile bogskabe med friske forsyninger af lækkert læsestof, trillende rundt i udvalgte baggårde i byen.
Læsning som løsning
Gode sprogegenskaber og læseevner er en forudsætning for at få et udbytterigt skoleforløb. Samtidig viser forskning, at et velgennemført skoleforløb er den væsentligste forudsætning for at kunne få et tilfredsstillende voksenliv og opnå social integration i samfundet. Samtidig virker succesoplevelser omkring skolearbejdet ifølge Det Kriminalpræventive Råd, som en beskyttende faktor mod ungdomskriminalitet.
Højtlæsning styrker både talesprog, læsefærdigheder og evnen til at skrive. Forskning viser, at højtlæsning er noget af den bedste stimulering hjernen kan få. Koncentrations-, lytte og forestillingsevnen styrkes. Nærværet, når nogen deler en historie, skærper tilknytningsevnen, empatien og fællesskabsfølelsen. Ligesom ordforrådet og begrebsforståelsen øges. Gennem litteratur kan man spejle sine følelser og sin verden, få ny indsigt og opleve en verden af mangfoldighed åbne sig for en.
Herudover bidrager lystlæsning også ved at:
- Skabe tryghed og være et break fra stressende livsbetingelser
- Give social orienteringsevne og kundskab om verden
- Udvikle følelseslivet gennem bl.a. indlevelse, genkendelse, sprogliggørelse og katarsis
- Give en god skolestart, hvilket kan have stor betydning for børnenes udbytte i skolen i resten af deres skoletid.
Derfor er det også alfa og omega, at børnenes forældre og søskende inddrages i indsatsen, så de redskaber, som de frivillige bruger, gradvist indarbejdes i familiernes hverdagsrutiner.
”Gennem de sidste tre skoleår, hvor den nye sprogvurdering fra folkeskolernes 0-klasser har været obligatorisk, viser tallene, at vores børn i området klarer sig dårligere og dårligere år efter år. Både når det gælder deres før-skriftelige færdigheder og tale-sproglige færdigheder (Data: SAS VA (dagtilbud) 2018/2019/2020/2021).
Kommunen er obs på problematikken, men ved ikke hvordan de skal modvirke den kedelige tendens, hvor også børnenes læse- og skrivefærdigheder går den forkerte retning.
Børns Bogvenner kan noget, som ikke allerede er implementeret i de igangværende indsatser på området: Bogvennerne kan nå ud til forældrene inden, deres børn starter i skole og hjælpe dem med at forberede og understøtte deres børns læse- og skrivefærdigheder, så de ikke allerede fra start er langt bagud.”
Babak Elmi, Sekretariatsleder, Helhedsplanen Sigynsgade
”Erfaringer med Bogstartsprojektet (2009-2016) har vist os (bibliotekerne), at det betyder meget at skabe en god relation til familierne, og at det er langt nemmere at gøre i hjemmet end på biblioteket. Hjemme føler familierne sig trygge, og den frivillige Bogven bliver en gæst, man inviterer indenfor på egne præmisser og opleves derfor ikke som en del af ’kommunen’ med de krav og forpligtelser, der som regel følger med. Hjemmebesøgene giver derfor en unik mulighed for en mere ligeværdig og personlig dialog med familierne.
Det landsdækkende Bogstartsprojekt, der blev udrullet i udsatte boligområder, indbefattede fire besøg hos hvert enkelt barn de første tre leveår. Projektet eksisterer ikke længere og efterlader et tomrum i det opsøgende biblioteksarbejde på Nørrebro. Et studie viste ellers, at 58% af forældrene oplevede, at Bogstart har ændret deres læsevaner.
På trods af at biblioteket er et gratis tilbud, opleves det ofte som en myndighed. Det kan skyldes, at bibliotekerne har forholdsvis høje gebyrer på for sent afleverede lån og bortkomne materialer. Det kan være svært for mange udsatte familier at afkode de skriftlige retningslinjer for hjemlån og bibliotekets kommunikation om hjemkald og overskredne lån.
Konsekvenserne af en biblioteksafgift, der er løbet løbsk, er uoverskuelig for mange af familierne og derfor fravælges muligheden for lånerkort til børnene desværre i alt for mange tilfælde.
Så det er i høj grad forældrenes ressourcer, der afgør om man bruger biblioteket eller ej og derfor er det først ved skolestart, at mange af børnene oplever kontakt med biblioteket og for mange børns vedkommende den første kontakt med bøgernes verden. Forskning viser ellers, at børns tidlige sproglige kompetencer har stor betydning for deres senere læring og færdigheder i skolen og her kan mødet med alderssvarende litteratur og en frivillig ildsjæl i form af en bogven gøre en forskel for familierne.
Københavns biblioteker har ellers i en årrække uddelt en gratis bog til alle børn, når de fylder 2 år – netop for at fremme læselyst og øge kendskabet til bibliotekerne. Udfordringen for disse familier i fokusgruppen har været, at de har modtaget et postkort med oplysning om, at bogen skulle afhentes på biblioteket. Har man i forvejen svært ved det danske sprog og ikke har tradition for at bruge biblioteket eller usikker på hvad biblioteket er for en størrelse, er det derfor ikke sikkert man bevæger sig afsted for at finde ud af det og en stor del af de gratis 2-årsbøger forblev uafhentede. Med en mere målrettet indsats ville mange af disse bøger, med stor sandsynlighed, have fundet vej til flere børn i udsatte boligområder.”
Trine Bergdahl, Bibliotekar og tidligere Bogstarts-medarbejder på Nørrebro Bibliotek
Alle ser vi en sammenhæng mellem børnenes læsefærdigheder og livschancer. I 2200 Godnathistorier er vi overbeviste om, at vi med projekt Børns Bogvenner kan forbedre disse parametre.
Vores Kvarter er på regeringens ghettoliste. Det hører med til billedet, at børn og unge fra Aldersrogadekvarteret er i en udsat position ift. bandekriminalitet. Ifølge Justitsministeriet er over halvdelen af landets bandemedlemmer bosat i Hovedstaden og hvert fjerde bandemedlem specifikt i et af de områder, som er på ghettolisten – der til sammenligning kun huser ca. 1 pct. af landets samlede mandlige befolkning (Justitsministeriets Forskningskontor, 2018: 19 – 20).
Uddannelse ER lig med bedre livschancer, og første skridt hedder læsning og fællesskab.