Donér bøger

Børns Bogvenner indsamler bøger til børn og unge bosiddende i grænselandet Nørrebro/Nordvest/Bispebjerg/ydre Østerbro.
Hvad enten det er pegebøger, papbøger, flapbøger, sangbøger, rim- og remsebøger, opgavebøger, malebøger, fantasybøger, finde bøger eller letlæsningsbøger – bare hit med dem!

Vi bringer boggaver til flere hundrede børn i alderen 9 måneder til 18 år, som trænger til en god historie.

Vores sigte er at sprede bog- og sprogglæde i et belastet boligområde, som er på regeringens ghettoliste, og hvor sprogkundskaberne halter. Vi uddeler derfor både bogpakker til alle børn i Vores Kvarter, som ønsker sig hårde pakker, og besøger udvalgte børnefamilier hver 14. dag i hjemmet til hyggelige højtlæsningsstunder.

Se herunder hvor du kan donere dine fine (men ikke slidte) bøger: